Kom med IUM og FDIM på udviklingstur til teknologiernes dal i USA
2011-12-13
Under overskriften ”Future Directions in Media and Advertising” arrangerer IUM og FDIM en inspirerende delegationsrejse til San Francisco og Silicon Valley fra d. 25. marts til d. 29 marts 2012. Programmet henvender sig til en udvalgt kreds af beslutningstagere fra media og advertising branchen og fokuserer på hvordan medievirksomheder, bureauer og annoncører skal arbejde de kommende år.
På turen besøger vi de absolut førende virksomheder og institutioner for at få inspiration og praktiske eksempler. Programmet omfatter besøg hos Facebook, Cadreon, Pixar, Stanford, Wired Magazine og meget mere.
Deltagerantallet er begrænset til 30, så hvis du mener du skal med eller har spørgsmål til turen, så kontakt Chief Innovation Officer, Christian Strand, fra IUM på cst@ium.dk eller 27224935.
Du kan også downloade invitationen nederst i venstre hjørne.




